Pædagogiske værktøjer

Hos Kontextzonen anvender vi en række pædagogiske værktøjer, hvoraf positiv psykologi er en af vores centrale metoder. Positiv psykologi fokuserer på trivsel og psykisk sundhed ved at identificere og fremme de faktorer, der bidrager til et meningsfuldt liv. Denne tilgang betoner betydningen af potentiale, fremadskuende perspektiver og personlige ressourcer. Vores mål er at hjælpe den enkelte med at finde ud af, hvad der gør livet værd at leve. Hos os arbejder vi målrettet efter denne tilgang, da vi tror på, at hvert menneske har en unik værdi, og vi sammen finder frem til, hvad der giver deres liv mening.

LØFT (Løsningsfokuseret Tilgang) anvender vi som en central metode i vores samtaler. Denne tilgang fokuserer på at identificere og udnytte den enkeltes ressourcer fremfor at fokusere på tidligere nederlag. I stedet for at koncentrere os om problemets fortid, retter vi opmærksomheden mod fremtidige mål og løsninger. LØFT bygger på otte grundprincipper, der guider os i at skabe en målsøgende og positiv retning for indsatsen. Denne tilgang komplementeres af Low Arousal og mentalisering, som hjælper med at sikre, at den enkelte bliver inddraget aktivt i beslutningsprocessen, hvilket styrker deres engagement og ejerskab over deres egen udvikling.

Hos Kontextzonen integrerer vi Low Arousal som en vigtig del af vores pædagogiske tilgang til arbejdet med borgerne. Low Arousal fokuserer på at nedtrappe konflikter, når borgeren er i højt alarmberedskab, ved at skabe betingelser, der hjælper dem med at bevare og genvinde selvkontrollen. Denne metode giver personalet de nødvendige færdigheder til at håndtere konflikter effektivt og understreger vigtigheden af, at personalet selv ændrer adfærd i konfliktsituationer. Ved at tilpasse deres egen adfærd kan de i højere grad påvirke og ændre borgernes adfærd, hvilket skaber en mere konstruktiv og positiv interaktion.

Mentalisering er en central strategi, vi anvender for at fremme positive sociale relationer og interaktioner med borgerne. Mentalisering, en psykologisk teori der handler om at forstå og tolke adfærd ved at sætte sig i borgerens sted. Det indebærer at se verden fra deres perspektiv og forstå, hvordan deres følelser og tanker påvirker deres handlinger som positive og negative. Ved at benytte mentalisering kan vi opnå en dybere indsigt i borgerens adfærd, ved at forstå deres følelser, behov og tanker, hvilket også hjælper os med bedre at forstå vores egne reaktioner. Effektiv mentalisering kræver derfor en god forståelse af ens egen selvopfattelse.

Kontextzonen

Vi står klar til et uforbeholdent samtale.

Skriv og vi kontakter dig.